Min faglige vej
Jeg er uddannet ID psykoterapeut fra den 4-årige psykoterapeutuddannelse ved ID Academy, grundlagt af Ole Vadum Dahl, og er medlem af Dansk Psykoterapeutforening.
Jeg er oprindeligt uddannet i folkesundhedsvidenskab fra Aarhus Universitet og arbejder ved siden af Sjælens Værk som projektleder i Giv Et Øjeblik i Skanderborg Kommune. Her arbejder jeg med, hvordan mennesker gennem deres drømme, ønsker og håb kan få nye erfaringer med sig selv og andre.
Mit arbejdsliv har ført mig gennem forskellige områder inden for sundhed, udvikling og det sociale felt.
Mine faglige erfaringer og min egen personlige rejse mødes i mit arbejde i dag.
Som psykoterapeut er jeg optaget af det, der ligger bag vores umiddelbare reaktioner og handlemønstre. Af de sider af os, vi måske har lært at gemme væk. Af det, vi længes efter. Og af hvordan vi kan skabe en mere kærlig relation til os selv.
Det er det menneskesyn, jeg tager med mig ind i terapirummet – og ind i alt det, jeg skaber.
For mig handler personlig udvikling ikke om at blive en bedre udgave af sig selv. Det handler om at komme tættere på den, man allerede er.
Faglighed
Som terapeut er jeg nødt til at holde mig selv skarp og i god form. Derfor modtager jeg løbende professionel supervision, for den vej igennem at opnå indsigt i nye redskaber og metoder. Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening.
Udover mit virke som selvstændig psykoterapeut, arbejder jeg som projektleder i Giv Et Øjeblik, i Skanderborg kommune. Jeg er født i 1989, og bor i Aarhus med min kæreste og søn.
"Det er et privilegie at hjælpe mennesker til at turde at stå frem i deres eget lys,og se dem vokse som mennesker."
- Anja
Uddannelser og kurser
2025: Creativity Through the Enneagram: A Journey of Mind, Body, and Spirit. 3-dages kursus med Russ Hudson v/Think About It, København
2024: Tantrauddannelse ved Tantrauddannelsen for Polaritet og Ligeværd
2024: 3 måneders mentorforløb i Heros Yourney ved Nana Askov
2023: Det vågne parforhold - wellness for par v/Kirsten og Steen Degn
2022: Det vågne parforhold - wellness for par v/Kirsten og Steen Degn
2022: 2 dages kursus i Power Tantra v/Astrid og Thomas Lindvig
2019-2024: 4 års psykoterapeutuddannelse v/ID Academy Aarhus. Herunder linjerne: Kærlighed og Seksualitet, Chok og traume samt Transpersonlig linje
2020: Projektlederuddannelse v/Implement - Consulting Group
2019: 4 dages kursus i Åben Dialog
2018: Selvindsigtsretreat på Drueholm v/Ole Vadum Dahl
2014-2016: Kandidat i Folkesundhedsvidenskab v/Aarhus Universitet
2011-2014: Bachelor i Folkesundhedsvidenskab v/Aarhus Universitet
Erhvervserfaring
2026 – nu
Stifter af Sjælens Værk
Et univers for det indre liv gennem psykoterapi, bøger, podcasts og akvarelkunst.
2024 – nu
Projektleder · Giv Et Øjeblik, Skanderborg Kommune
Arbejder med at skabe muligheder for, at mennesker kan handle på deres drømme, ønsker og håb. Har været projektkoordinator på projektet fra 2022-2024.
2023 – nu
Psykoterapeut MPF
Selvstændig psykoterapeutisk praksis.
2023 – nu
Podcastvært · Sider af os selv
Samtaler om de mange sider, vi mennesker rummer, og hvordan vi kan møde dem med større nysgerrighed og selvaccept.
2022
Forfatter · Når sindet slår knuder
Min personlige og faglige fortælling om rejsen fra angst og forkerthed mod større selvaccept og selvkærlighed.
2016 – 2023
Projektarbejde, udvikling og sundhed
Forskellige roller som projektmedarbejder, konsulent og projektleder inden for blandt andet Børn og Unge, sundhed, velfærdsteknologi og kommunal udvikling.