Måske længes du efter noget andet 

Måske fylder uro, selvkritik eller gamle mønstre mere, end du ønsker. Måske har du mistet kontakten til dig selv og har svært ved at mærke, hvad du egentlig har brug for. Eller måske fungerer livet på mange måder fint udefra, men noget indeni kalder på mere opmærksomhed.

Du behøver ikke at være i krise for at gå i terapi. Terapien kan også være et sted for dig, der ønsker at forstå dig selv dybere og skabe en mere kærlig relation til de forskellige sider af dig selv.

 I terapirummet må hele dig være med 

Mit udgangspunkt er ikke, at der er noget ved dig, der skal fikses.

I stedet undersøger vi sammen det, der sker i dig. De mønstre, du gentager. De følelser, der kan være svære at være med. De sider af dig, du måske har lært ikke måtte fylde. Og de behov og længsler, der ligger nedenunder.

Jeg arbejder med ID Psykoterapi (Integral Dynamisk Psykoterapi), som er en integrativ terapiform. Det betyder, at jeg ikke arbejder efter én fast metode, men tilpasser terapien til dig og det, du kommer med. 

Temaer

Der kan være mange grunde til at gå i terapi

Du er velkommen med lige præcis det, der fylder hos dig. Her er nogle af de temaer, jeg ofte arbejder med:

Stress og indre uro Angst Nedtrykthed Lavt selvværd Selvkritik Sorg og livskriser Svære livserfaringer Relationer og grænser Gentagende mønstre Identitet og retning Personlig udvikling

 Mennesket på den anden side af stolen 

Jeg er Anja Friis Christensen og psykoterapeut MPF.

For mig handler terapi først og fremmest om mødet mellem mennesker. Om at skabe et rum, hvor du kan sænke skuldrene og komme med det, der fylder hos dig – også det rodede og sårbare.

Jeg har selv gået vejen gennem terapi og personlig udvikling, og mit faglige arbejde hænger tæt sammen med det, jeg skriver og formidler om: vores indre mønstre, selvaccept og relationen til de mange sider, vi rummer.

Læs mere om mig her

Referencer

"Jeg har gået ved Anja i nogle år nu og kan på det varmeste anbefale hende som psykoterapeut. Jeg har fået så meget ud af vores forløb, lært mig selv bedre at kende og udviklet mig virkelig meget. Anja formår at gøre rummet trygt, varmt og personligt, og er altid klar på at tilpasse terapien, så den passer bedst til mig og mine behov. Der er både plads til grin, gråd og vrede, og det er enormt befriende, at ingen følelser eller reaktioner bliver gjort forkerte. Jeg er meget taknemmelig for at have Anja som min psykoterapeut!"

- Krista

Priser

Psykoterapi hos mig

Samtaler i Aarhus eller online
Psykoterapi
995 kr.
75 minutter
  • I klinikken i Aarhus eller online
  • En individuel samtale med udgangspunkt i dig og det, du kommer med
  • Tilpasset dine behov og din situation
Book en tid →
Hensynspris
895 kr.
75 minutter
  • Reduceret pris ved særligt behov
  • Kan fx være relevant, hvis du er studerende, på dagpenge eller i en periode med begrænset økonomisk råderum
  • Aftales individuelt
Book en tid →
Ved afbud senere end 12 timer før den aftalte tid opkræves det fulde beløb.

Kontakt mig her